Murermester Karl-Johan Hvid Tønnesen Århus logo
Telefon ikon
Ring til os
86 91 15 82

Profil for Murermester Karl-Johan

Fra kassevogn til veletableret virksomhed!

Vores historie starter tilbage i 1994, hvor Karl-Johan Tønnesen startede op som selvstændig. Forinden blev han i 1980 udlært som murer. Lysten til at kombinere arbejdet med rejser og oplevelser var stor. Han blev derfor ansat som murer, hvor han blev hyret til projekter i både Norge, Tyskland og England.

Efter en del år i udlandet opstod trangen til at komme hjem og opstarte sin egen murervirksomhed. Med mange års erfaring i ind og udland var grundlaget på plads. Han fik købt en kassevogn, lejet en lade og oprettet sit kontor under trappen i familiens bolig. Med hårdt arbejde, lokal annoncering og hans gode lokale kendskab kunne han allerede efter 1,5 år ansætte den første murersvend i virksomheden og herefter voksede virksomheden stødt.

Familievirksomhed med stor vækst

I 2001 blev pladsen trang og Karl-Johan flyttede virksomheden til Damsbrosvej 14 i Norring. I 2011 var lokalerne igen for små og virksomheden fik ny adresse på Fanøvej 4, hvor der var rig mulighed for udvidelse. Der blev bygget en hal på over 1200 kvadratmeter, hvor der var plads til kontor, kantine og al murergrejet. Murermesteren har i dag 20-30 ansatte, hvor en af dem er hans søn, som er sjette generation i familien Tønnesen, som er uddannet murersvend. Med både en datter og søn inden for branchen er sandsynligheden for at virksomheden bliver i familien stor.  

Kvalitet og faglig stolthed

Gennem årene har vi fået opbygget et godt lokalt kendskab både til samarbejdspartnere inden for andre håndværksfag og til lokalbefolkningen. Dette betyder, at vi kan udføre arbejde for både private, erhvervsdrivende virksomheder, boligforeninger samt offentlige institutioner.

Blandt nogle af vores primære arbejdsopgaver kan nævnes:

 

Vores ekspertise kan tilbydes ved totalentrepriser eller fagentrepriser, hvor vi samarbejder med andre dygtige håndværkere. Vi er medlem af Dansk Byggeri, hvor Byg Garantien også er omfattet. Dette betyder, at du som kunde er garanteret professionelle håndværkere til udførelse af dit projekt.

Håndværk i Østjylland

Ønsker du, at høre mere om vores ydelser, står vi altid klar til at rådgive dig. Med adresse i Hinnerup servicerer vi i store dele af Østjylland her i blandt Aarhus, Randers og omegn. 

Få et uforpligtende tilbud